Grå stær er en tiltagende uklarhed i øjets linse. Når linsen bliver uklar, bliver nethindebilledet uskarpt selv med de bedste briller.

Grå stær opstår hos mange tusinde danskere hvert år. Den begynder oftest i 60-70 års alderen, men kan ses i alle aldre. De fleste tilfælde af grå stær er et led i den almindelige aldringsproces.

Hvis du har grå stær, så kan vi her i Øjenklinikken Skt. Clemens i Aarhus behandle dig. Vi tilbyder nemlig grå stær operationer uden ventetid. Herunder kan du desuden læse meget mere om, hvad grå stær er, symptomer på lidelsen, og hvordan det behandles.

HAR DU SYMPTOMER OG ØNSKER DU EN UNDERSØGELSE?

Bestil tid til undersøgelse for grå stær ved at klikke her.

Symptomer på grå stær:

  • Sløret syn, tågesyn
  • Blænding
  • Stjerner omkring billygter ved kørsel om natten.
  • Ændret farveopfattelse (gul filtereffekt)
  • Tiltagende nærsynethed (brilleændring)
  • Behov for stærkere lys til læsning (læsebesvær)
  • Evt. ensidigt dobbeltsyn

HVORDAN BEHANDLES GRÅ STÆR?

Grå stær kan kun helbredes ved en operation, hvor man fjerner den uklare linse og erstatter denne med en ny foldbar linse af kunststof.

Vi har fra 2024 indgået en kvote aftale med Region Midt om at varetage 650 grå stær operationer betalt af regionen, således at operation med monofokal(enstyrke) standart linse er gratis for borgere i Region Midt.

På Øjenklinikken Skt. Clemens har vi i dag mulighed for at tilbyde flere forskellige typer af linser (enstyrke og flerstyrke linser), der dels kan korrigere for bygningsfejl, dels genskabe øjets naturlige evne til både at læse og se langt og derved helt overflødiggøre brugen af briller.​​

Grå stær operationen foretages i lokalbedøvelse gennem en 1,8 mm stor åbning i hornhinden. Der anvendes et operationsmikroskop og mikrokirurgiske instrumenter. Snittet er så lille, at den endelige brillestyrke kan bestemmes allerede efter ca. 1 måned.

VALG AF DEN RIGTIGE LINSE TIL DINE ØJNE​

På Øjenklinikken Skt. Clemens tilbyder vi flere typer af linser, så vi kan opfylde individuelle behov og give dig optimal synskomfort.

Ved en traditionel grå stær operation (den offentligt betalte løsning) indsættes en monofokal (enstyrke) linse. Denne giver et godt syn på lang afstand, men til læsning kræves en læsebrille.

Den nyeste linse er EDOF Linsen (Extended Depth Of Focus), som er til dig, der vil undgå optiske bivirkninger som haleos om aftenen, og som ønsker at minimerer brug af briller.

Linsen giver fremragende syn på mellem og lang afstand, og de fleste kan læse mindre tekstafsnit.

Ved meget læsning anbefales Trifokale Linser

Ønsker du at være brillefri, ​vil man ved de nyere former for operation indsætte en såkaldt multifokal (flerstyrke) linse, der gør det muligt at se skarpt både på kort, mellem og lang afstand. Det betyder, at ungdomssynet så at sige genskabes, og at man både kan læse og køre bil uden brug af briller. (Egenbetaling)

Hvis du har bygningsfejl, kan dette korrigeres med en torisk linse. Denne findes både som monofokal og multifocal. (Egenbetaling)

Den nye linse er permanent og skal ikke udskiftes. Derfor er det vigtigt at du tager stilling til valg af linsetype før operationen.

For både de multifocale og toriske linser gælder at disse er special udmålte til netop dine øjne (custommade) og er derfor bestillingsvarer.

Sygeforsikringen Danmark yder tilskud til grå stær operationen (Gr. 1, 2 og 5 med operationsdækning fra 6000 kr. - 13.000 kr. pr øje)​​

FORUNDERSØGELSEN

Ved forundersøgelsen foretages en præcis udmåling af øjet, så man kan beregne styrken af den nye linse. Den almindelige helbredstilstand er sjældent en hindring for en vellykket operation, men der kan være forhold, som kræver specielle hensyn.

Nogle former for medicin og visse øjendråber kan kræve særlige forholdsregler, som du i givet fald får besked om ved forundersøgelsen. Her vil du også få udleveret en recept på øjendråber, som skal bruges før og efter operationen.

GRÅ STÆR OPERATIONEN

Ved ankomsten til klinikken bliver øjet dryppet med pupiludvidende og lokalbedøvende dråber.


Operationen udføres altid i dråbebedøvelse og er smertefri.
Du er vågen under hele forløbet, og kan tale med lægen og sygeplejersken under operationen.


Der lægges et tyndt papirstykke over ansigtet og den øverste del af kroppen, men vejrtrækningen påvirkes ikke heraf.

Selve operationen tager knap 10 min og er normalt smertefri.


Lige efter operationen lægges en forbinding på øjet, som må fjernes efter hjemkomsten.​

Se en grå stær operation:linseoperation og operation af bygningsfejl.​

EFTERSTÆR

Den bagerste linsekapsel kan blive uklar måneder til år efter operationen. Dette forekommer hos ca. 5% af operationerne. Hvis denne såkaldte ”efterstær” generer synet, kan man behandle med laser. Behandlingen er smertefri og varer få minutter.

Man genvinder herefter synet fuldt ud.

KOMPLIKATIONER

Mere end 95% af grå stær operationerne forbedrer synet, og operationen er en af de mest sikre kirurgiske behandlinger. Hos nogle få vil der optræde komplikationer.

Infektioner, nethindeløsning, blødning og hævelse af nethinden er blandt de mere alvorlige komplikationer, som kan påvirke synet.


Disse komplikationer er heldigvis sjældne, men nyere opgørelser har vist, at der er en øget risiko for nethindeløsning som gradvis falder, efter en almindelig grå stær operation.

På Øjenklinikken Skt. Clemens anvender vi det nyeste udstyr og den mest moderne operationsteknik samt anvender kun CE mærkede og FDA godkendte kvalitetsprodukter.

​Dette sikrer at komplikationer kun optræder hos ganske få promille af de opererede patienter her i klinikken.

Andre øjensygdomme, såsom AMD (forkalkning af nethinden), linseoperation og operation af bygningsfejl.​

Klinikken akkrediteret uden bemærkninger
24-04-2018
Øjenklinikken Skt Clemens er i april 2018 akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel under IKAS og opnåede højeste score første gang uden bemærkninger i rapporten. Læs denne nedenfor
Læs hele nyheden
Nyt dataprogram til beregning af nye linser
09-11-2016
Øjenklinikken Skt. Clemens har netop indkøbt verdens mest nøjagtige dataprogram til beregning af nye linser i forbindelse med grå stær operation og multifokale linseoperationer.
Læs hele nyheden
Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport
07-10-2016
Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport.
Læs hele nyheden

Få rådgivning og vejledning

Mandag til torsdag: 10.00 – 12.00.

Fredag: 09.00 - 11.00

Medicinsk afd.:

Kirurgisk afd.:

Eller send os en mail​:

Book tid​ til undersøgelse

​Afbud skal ske telefonisk på +45 8612 1782.
​Øvrige henvendelser på klinikkens telefoner.​

​Øjenklinikken Skt. Clemens

Skt. Clemensstræde 9

8000 Århus Centrum

Klik her for rutevejledning

Medicinsk telefon: +45 8612 1782

Kirurgisk telefon: +45 8612 9070​

E-mail: ojenklinikken@sktclemens.dk

Se privatlivspolitik

​Telefontider

Mandag til torsdag: 08.00 – 16.00

Fredag: 08.00 – 15.30

Lukket weekend og helligdage.

Gælder både medicinsk og kirurgisk telefonnummer.