Hvad er grøn stær? ​

​Grøn stær – eller Glaukom – er en fællesbetegnelse for sygdomme, der har med skader på synsnerven at gøre. Når der tales om grøn stær, refereres der oftest til sygdommen ’åbenvinkel glaukom’, der bevirker at synsfeltet indsnævres. Det er ikke helt blotlagt, hvad årsagerne til grøn stær er. Der er en sammenhæng med for højt tryk i øjet, men man kan godt have forhøjet øjentryk uden at synsnerven er skadet.


Grøn stær rammer især ældre personer, lidelsen er arvelig og ca. 4% af danskere over 75 år lider af sygdommen. Grøn stær er en langsomt fremadskridende sygdom, der kan tage flere årtier om at vise sig. Ikke alle tilfælde af grøn stær opdages, og meget få patienter bliver blinde.


Grøn stær har intet andet end navnet til fælles med grå stær. Du kan finde information om grå stær her

Symptomer og diagnose

Typisk opdager man ikke at man har grøn stær før syn og synsfelt er påvirket, og da er sygdommen som oftest langt fremskredet. Ved mistanke om grøn stær undersøger øjenlægen patienten ved at måle trykket, ved at teste synsfeltet og ved at se ind i øjet for at bedømme synsnervens tilstand. Undersøgelserne er smertefri og foregår ved, at patienten ser ind i et computerstyret måleapparat.

Behandling

Der er 3 måder at behandle grøn stær på. Alle behandlingsformer har det samme mål, nemlig at sænke trykket i øjet. Øjendråber bruges til at regulere mængden af kammervand og dermed også trykket i øjet. Der er flere forskellige typer af øjendråber, og enkelte af disse kan give problemer i forbindelse med astma og allergi.


Laserbehandling bruges til at lave nye udløbskanaler for øjets kammervand, således at trykket sænkes. Laserbehandlingen er let at lave og giver sjældent anledning til komplikationer, men kan ikke hjælpe alle patienter med glaukom.

Øjenklinikken Skt. Clemens tilbyder SLT laserbehandling

Således at øjentrykket sænkes hos ca. 70% af de behandlede øjne. Operation tilbydes som regel sent i forløbet og bruges når dråber og laser ikke hjælper. Operationen foretages i lokal bedøvelse, er smertefri og varer 30 – 60 minutter. Komplikationer ved sådanne tryksænkende operationer kan forekomme bl.a. blødninger samt infektion, endvidere kan man i sjældne tilfælde udvikle grå stær på det opererede øje.

Forløbet af sygdommen

Patienter med grøn stær skal kontrolleres med øjentryk og synsfelt hos øjenlægen resten af livet. Dette gøres for at sikre at synsskaderne ikke forværres. Hvis sygdommen forværres, forsøger man at sænke trykket yderligere.

Klinikken akkrediteret uden bemærkninger
24-04-2018
Øjenklinikken Skt Clemens er i april 2018 akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel under IKAS og opnåede højeste score første gang uden bemærkninger i rapporten. Læs denne nedenfor
Læs hele nyheden
Nyt dataprogram til beregning af nye linser
09-11-2016
Øjenklinikken Skt. Clemens har netop indkøbt verdens mest nøjagtige dataprogram til beregning af nye linser i forbindelse med grå stær operation og multifokale linseoperationer.
Læs hele nyheden
Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport
07-10-2016
Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport.
Læs hele nyheden

Få rådgivning og vejledning

Mandag til torsdag: 10.00 – 12.00.

Fredag: 09.00 - 11.00

Medicinsk afd.:

Kirurgisk afd.:

Eller send os en mail​:

Book tid​ til undersøgelse

​Afbud skal ske telefonisk på +45 8612 1782.
​Øvrige henvendelser på klinikkens telefoner.​

​Øjenklinikken Skt. Clemens

Skt. Clemensstræde 9

8000 Århus Centrum

Klik her for rutevejledning

Medicinsk telefon: +45 8612 1782

Kirurgisk telefon: +45 8612 9070​

E-mail: ojenklinikken@sktclemens.dk

Se privatlivspolitik

​Telefontider

Mandag til torsdag: 08.00 – 16.00

Fredag: 08.00 – 15.30

Lukket weekend og helligdage.

Gælder både medicinsk og kirurgisk telefonnummer.