Efterstær
Den bagerste linsekapsel kan blive uklar måneder til år efter operationen. Dette forekommer hos ca.5% af operationerne. Hvis denne såkaldte ”efterstær” generer synet, kan man behandle med laser. Behandlingen er smertefri og varer få minutter.
Man genvinder herefter synet fuldt ud.
Komplikationer
Mere end 95% af grå stær operationerne forbedrer synet og operationen er en af de mest sikre kirurgiske behandlinger. Hos nogle få vil der optræde komplikationer.
Infektioner, nethindeløsning ,blødning og hævelse af nethinden er blandt de mere alvorlige komplikationer, som kan påvirke synet.
Disse komplikationer er heldigvis sjældne. men nyere opgørelser har vist. at der er en øget risiko for nethindeløsning som gradvis falder, efter en almindelig grå stær operation.
På Øjenklinikken Skt. Clemens anvender vi det nyeste udstyr og den mest moderne operationsteknik samt anvender kun CE mærkede og FDA godkendte kvalitetsprodukter.
Dette sikrer at komplikationer kun optræder hos ganske få promille af de opererede patienter her i klinikken.
Andre øjensygdomme såsom AMD (forkalkning af nethinden), grøn stær og følger af sukkersyge, kan begrænse synet efter en operation. Men selv med sådanne begrænsninger vil operation af grå stær som regel forbedre synet
Specielt for meget nærsynede øjne:
Nethinden hos meget nærsynede er tyndere end normalt, og der kan være en let øget forekomst af nethindeløsning 1-2%, uanset om man opererer eller ej.
Risikoen anses dog for let øget efter en grå stær/ linsebehandling / linseoperation.
Speielt for meget langsynede øjne:
Pladsforholdene hos meget langsynede er dårligere end hos det normale øje.
Dette kan give forbigående hornhindehævelse og evt. let trykstigning i øjet efter operationen.
Risiko for nethindeløsning er ikke øget.
Læs artiklen om komplikationer i Værn om Synet her
Læs her i Rask Magasinet hvad Michael Kjær Hansen udtaler om fremtidens grå stær operationer.
Øjenlægen
Operationer på Øjenklinikken Skt. Clemens foretages af Michael Kjær Hansen der er speciallæge i øjensygdomme og øjenkirurgi.
Michael Kjær Hansen har siden 1998 været ansat som overlæge med kirurgisk ansvar indenfor grå stær og linseoperationer samt oculoplastiske operationer (kosmetisk øjenlågsoperationer), indtil køb af speciallægeklinik i 2003. Han hører til en af landets mest erfarne grå stær kirurger med mere end 12.000 operationer bag sig.
Michael Kjær Hansen er medlem af de internationale kirurgiske øjenlægeselskaber ASCRS, ESCRS og AAO og tilknyttet det amerikanske SEE (Surgical Eye Expeditions) som grå stær kirurg. Han har i den forbindelse deltaget i øjenoperationer i Vietnam, Tonga øerne og Tobago.
Grå stær, linseoperation og operation af bygningsfejl